

Cykelmesse for publikum lørdag 6. okt |
||||||
|
For fjerde år i træk har det danske cykelfolk mulighed for at få en forsmag på den kommende sæsons nyheder. Det sker lørdag den 6. oktober når Nord-Fair og udstillerne inviterer forbrugeren indenfor til cykelmesse i DGI-huset Vejle. Mere end 70 udstillere er med i feltet, og man vil opleve stribevis af spændende mærker og muligheder, når vi løfter sløret for de seneste hotte nyheder. Mountainbike og citybikes, el-cykler, racere, cruisere og alskens tilbehør.....der er det hele og mere til, når den kommende sæson skal præsenteres. Messens TRENDZONE giver et godt indblik i den kommende trend og byder på hotte mærker og nyheder. Et underholdende trialshow byder på rendyrkede stunts og fantastiske tricks når de seje drenge fra Talent 2009 viser hvordan balance og kontrol på cykel beherskes til mindste detalje. Der vil også være mulighed for at teste nogle af favoritterne. På det udendørs areal kan man afprøve sine talenter på en eller flere cykler og el-cykler. Information vedr. CKM fagmessen finder du her
|
![]() |
|||||
|